|
|
Falster Sten- og Fossilsamling Lolland-falsters største lokalgeologiske samling af sten og fossiler.

Tusindvis af danske og udenlandske sten og fossiler
På Nordøstfalster midt i den skønne natur ca. 3 km fra det lille fiskerleje Hesnæs, ligger aktivitetscentret Kunst og Natur, Falster Sten og fossilsamling.
Det er Peter Bennickes private samling, han har samlet sten og fossiler siden han flyttede til Falster for 15 år siden og det er blevet til flere tusinde fund, hvoraf ikke mindre end 5 af fundene er gjort til danekræ af Statens Geologiske Museum i København. Disse fund befinder sig naturligvis hos Geologisk museum i København, men kan ses i form af afstøbning eller fotos på udstillingen.
Den 350m2 store udstillingsbygning rummer Lolland-Falsters største samling af sten og fossiler, halvdelen består af lokale fund fra Falsters østkyst blandt andet Hesnæs Strand, Gedser Odde samt grusgrave i regionen.
Istiden bragte store mængder af sten og fossiler østfra, blandt andet trilobitter, blæksprutter, brakiopoder, muslinger, sølilje, krabber, svampe, alger og mange andre smukke og spændende sten. Samlingen består af flere tusinde forskellige fossiler fra 1mm op til 70 cm.
Fund fra Møns klint og Stevns kridtbrud. Udover den lokalgeologiske samling rummer udstillingen også nogle helt fantastiske flotte kridt-fossiler fra Stevns Kridtbrud og Møns Klint. Der er i år indrettet et nyt rum med disse fossiler "Skandinaviens flotteste samling af kridt-fossiler".
Til samlingen høre også det helt specielle flotte fund af en mammut-stødtand der blev fundet i Nr.Tåstrup grusgrav på Nordøstfalster i 2009.
En ryghvirvel fra en Finhval der er ca. 10 kg. - og 12.000 år gammel, fundet i Grønsund kan også ses i samlingen, dette fund er dog et af de få udstillede fossiler, der ikke er fundet af Peter Bennicke selv, men af dykker Christian Christoffersen fra Nykøbing Falster.
Samlingen har interesse både for amatører og professionelle. Den giver blandt andet et godt indblik i hvilke fantastiske ting, der kan findes på de meget stenrige strande på hele Falsters kyster.
Du er velkommen til at medbringe sten og fossiler du gerne vil have bestemt.
 |
Hvad er det? Dette kan du se og høre mere om, når du besøger udstillingen:
"Skandinaviens flotteste samling af kridt-fossiler"
Foto: Fund af fossiler fra Hesnæs strand
 Foto: Hesnæs Strand
Eneste danekræ der er fundet på Falster er Dromiopsis elegans/svampekrappe, fra Hesnæs strand af Peter Bennicke
Dromiopsis elegans/svampekrappe Danekræ 365 DK
Der er fundet ca. 30.000 krabber af denne art, men aldrig nogen med ben og klosakse.
Fossilet er blandt de flotteste og mest interessante danske fossiler der er omtalt i bogen: DANEKRÆ - Danmarkbedste fossiler af Niels Bonde, Stig Andersen, Niels Hald og Sten Lennart Jakobsen, Udgivet af Gyldendal.
Orthoceratit

Kæmpe blæksprutte, Orthoceratit fundet ved Hesnæs Strand 2009. 450 millioner år gammel.
 Cephalopod Lituites, Fund Hesnæs Strand 2009
 Euomphalus sp. silur-m.perm. snegl. fund Gedser 02
----------------------------------------------------------------------------------------------------
 Mammutstødtand fundet på Falster
"En mammut historie" af Peter Bennicke
Skibet "Kisel" der suger sten og grus op i Grønsund afleverede sin ladning af materialer på Stubbekøbing havn sidst på året 2008. herfra blev bunken senere kørt til Nr. Taastrup grusgrav, hvor den lå en måneds tid. I januar bearbejdedes bunken af en gummiged for at sortere materialerne. Under sorteringsarbejdet opdagede føreren en stor gren som grabben havde fået fat i, men tabte den. Han står ud af gravemaskinen og lægger den til side på et brønddæksel, for at den ikke skulle komme i sorteringsmaskinen. Her ligger den i næsten 3 måneder.
Jeg var i Nr. Taastrup grusgrav for at se på noget sand og fik en god snak med medarbejderen Claus om "vind og vejr" og fortalte ham om min store interesse for sten og fossiler. Det fik ham til at spørge mig om jeg skulle vide noget om, hvad det er han har liggende på brønddækslet - og ja, det vidste jeg godt! - det var ikke en gren, men en mammutstødtand.
Jeg fik tanden med hjem til museet Falster Sten og Fossilsamling og var selvfølgelig meget glad!
Mammutstødtanden vejer 4,2 kg. længden på den buede underside er 48 cm, øverste sidse 40 cm. Omkredsen er 31,5 cm i den brede ende og 24 cm tynde ende. Opgravet i Grønsund mellem Nordfalster og Bogø Fundet i Nr. Taastrup grusgrav i det opgravede materialer. Muligvis opgravet i dec. 2008 i Grønsund og har siden ligget i Nr. Taastrup grusgrav. Bestemt 20.4.2009 kl. 9.30 af Peter Bennicke
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Særudstilling 2010
"Skandinaviens flotteste samling af kridt-fossiler"
Kridt-fossilsamlingen fremstår skulpturelt smukt, fossilerne er med nænsom hånd præpareret fri.
Det ca. 65. - 70 millioner år gamle hvide og bløde kridt med de sarte fossiler, fortæller om det spændende liv som dengang fandtes i kridt-havet.
Det meste af kridtet blev dannet af fortrinsvis små alger, der dalede som sne ned på havbunden gennem millioner af år og skabte de store kridtmængder der findes i vores undergrund. Kun en lille del af aflejringerne er synlige, f.eks. på Møns Klint og Stevns klinter i disse fantastiske smukke kystklinter.

 Foto: Fossiler fra Stevns kridtbrud og Møns Klint.
3 X danekræ fundet af Peter Bennicke i Stevns kridtbrud
Sensationelle fund af 3 X danekræ fra Stevns Kridtbrud, fundet af Peter Bennicke fra Moseby på Nordøstfalster juli/2010.
 Foto: Sten Lennart Jakobsen, Geologisk Museum København
Palæontologer fra Danekræudvalget ved Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske museum har erklæret Ikke mindre end 3 fossilfund fra kridtet på Stevns som danekræ. Finderen er Peter Bennicke fra Moseby, Kunst og Natur, Falster Sten og fossilsamling.
Det er en søstjerne Valettaster, der for første gang er fundet så komplet, så det måske er muligt at rekonstruerer hvordan den oprindeligt har set ud.
Det andet danekræ er et søpindsvin Phymosoma sp, med intakte munddele og specielle pigge. Der supplerer den oprindelig viden om disse søpindsvin.
Det tredje fund er en lille porcelænssnegl, Cypraea sp. der aldrig før er fundet så langt tilbage i tiden.
Peter Bennicke har før fundet danekræ i Stevns Kridtbrud i 2008. Det en nakkehvirvel fra en haj, det er det første fund af en sådan knogle i Danmark. Fundet udgør et af en lidt framentarisk nakkehvirvel fra en haj, der måler 9X14 mm. Begge endeflader er velbevaret. Der er tale om det første fund af en sådan knogle i Danmark og med henblik på at sikre den for fremtidige videnskabelige studier er den erklæret som danekræ.
Danekræene er omkring 66 millioner år gamle.
Hvad er Danekræ? Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.
Bestemmelserne om danekræ er indført for at sikre de mest betydningsfulde naturhistoriske fund for den danske offentlighed.
Danekræ 565DK, Fund fra Stevns Kridtbrud, 2008

Nakkehvirvel fra haj, Stevns Kridbrud 2008
Foto: Sten Lennart, Geologisk museum
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fund fra Stevns Kridtbrud der blandt andet kan ses på udstillingen:
 Nautil, 20X15cm
 Skinkemusling, pinna decussata,
 Ammonit, fresvillensis
 søpindsvin,
 Søspindsvin,faujasi
 Stevns Kridtbrud
Du er velkommen til at medbringe fossiler du gerne vil have bestemt.
|