|
Fossiljagt til Hesnæs Strand. Næste planlagte ture med Peter Bennicke til Hesnæs Strand er: Søndag 22. august og søndag 29. august kl. 13 - 15.
Tag med på en spændende tur med amatørgeolog Peter Bennicke til Hesnæs Strand, hvor du kan finde spændende sten og forstenede rester af dyr der levede for mio. af år siden.
Fossilturen indledes med at Peter Bennicke viser rundt og fortæller om sine mange fund af sten og fossiler, herefter går turen til Hesnæs strand, hvor Peter Bennicke vil fortælle - og vise hvor du kan finde sten og fossiler, derefter kan der fortsættes på egen hånd.
Du skal naturligvis også se udstillingen af maleri og skulptur på 1. sal og den store sandskulptur i haven.
Deltagergebyr kr. 50 pr. person.

 Fossiljagt på Hesnæs strand
 Fossiljagt på Hesnæs Strand
Din helt egen fossiljagt: Du kan få også arrangeret din helt egen fossiljagt med familie, venner eller kollegaer.
Turen indledes med en rundvisning hos Kunst og Natur, Falster sten og Fossilsamling.
Deltagergebyr giver naturligvis også adgang til Kunst og Natur´s øvrige udstillinger og arrangementer samme dag: F.eks. sandskulpturarrangement i haven og maleriudstilling på 1. sal. (se program)
Du er velkommen til at medbringe sten og fossiler du gerne vil have bestemt.
Det er muligt at spise sin medbragte mad / kaffe i haven.
Deltagergebyr Kr. 50, fossiltur arrangeres v/ minimum 10 personer. Vi modtager gerne større selskaber.
Ønsker du at deltage eller få arrangeret en fossiljagt til Hesnæs strand kontakt og tilmelding: Laila Bennicke tlf. 5136 5620 info@kunst-natur.dk
Har du ikke mulighed for at deltage på en af de planlagte ture kan et besøg hos Kunst og Natur, Falster Sten & Fossilsamling bruges som udgangspunkt og inspiration til en tur på stranden ved Hesnæs.
Der arrangeres også ture til Møns Klint, Stevns Kridbrud eller Gedser Odde.



|